To sigtet: 22-årig mand tog halsgreb på betjent

20-årig kvinde også sigtet - hun sparkede betjent i ryggen flere gange i Nørresundby ved Aalborg

Der ventede to betjente lidt af en opgave, da de natten til onsdag klokken 02.35 blev tilkaldt til en sag om husspektakler på Toftevej i Nørresundby, hvor en mand og en kvinde var kommet i klammeri.

Der var tre personer i lejligheden optrådte så voldsomt, at betjentene følte sig nødsaget til at tilkalde forstærkninger.  Da den ekstra patruljevogn kom til stedet, udbrød der tumult. 

- Den 22-årige hoppede op på en af betjentene og tog halsgreb. Herefter væltede de om på gulvet, hvor manden gav slip. Samtidigt sparkede en 20-årig kvinde en anden betjent i ryggen flere gange, siger vagtchef Carsten Kjær, Nordjyllands Politi til Ekstra Bladet og tilføjer at begge betjente under omstændighederne har det fint.

Begge kvinder er nu sigtet for vold mod tjenestemand i funktion

- De to unge blev begge anholdt og sidder lige nu i detentionen. Vi skal nu til at afhøre dem, og vi forventer ikke, at de bliver fremstillet i grundlovsforhør. siger vagtchef Carsten Kjær.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere