To sigtet for at kaste brandbomber mod politiet

Drenge på 17 år sigtet for at kaste molotovcocktails mod politiet i Odense

Fyns Politi sigter to 17-årige drenge for at kaste molotovcocktails mod politibiler i forbindelse med uroligheder ved Bøgetorvet i Vollsmose tirsdag aften.

- Politiet har siden episoden arbejdet med, ud fra videoovervågning, at identificere de personer, der deltog aktivt i episoden. Vi mener nu at kunne identificere to personer, som er blevet anholdt her til morgen, siger advokaturchef Lars Ole Pedersen fra anklagemyndigheden ved Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Ifølge politiet lignede angrebet en koordineret aktion mod ordensmagten.

- Blandt andet ud fra videoovervågningen vurderer vi, at der er tale om en række overtrædelser af straffeloven, herunder bestemmelsen om grov forstyrrelse af den offentlige orden. Det ser ud som om, at en større gruppe personer har været enige om at angribe politiet med antændte benzinbomber. Det ser vi naturligvis på med allerstørste alvor, siger advokaturchefen.

Arbejdet med at identificere flere af deltagerne i episoden fortsætter og anklagemyndigheden vil af hensyn hertil begære dørlukning under grundlovsforhøret.

De sigtede blev i et lukket grundlovsforhør varetægtsfængslet i fire uger. De kærede begge fængslingen til landsretten.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere