To stukket ned i Amsterdam: Politi skyder mistænkt

To personer er blevet såret i forbindelse med knivstik på jernbanestation i Amsterdam

To personer er såret efter at være blevet stukket med kniv på hovedbanegården, Amsterdam Centraal, i Amsterdam.

Politiet har efterfølgende skudt en mistænkt.

Det skriver De Telegraaf.

Politiet i Amsterdam skriver på Twitter, at den sårede mistænkte er blevet indlagt på hospitalet ligesom de to ofre for knivstikkeriet.

Det er uvist, hvorvidt knivstikkeriet er terror-relateret. Politiet skriver på Twitter, at 'sagen er i den indledende efterforskning. Alle mulige scenarier bliver inkluderet'.

Et større område af stationen blev i forbindelse med episoden evakueret, og den vestlige tunnel på stationen er blevet afspærret som led i efterforskningen, meddeler politiet. To spor på stationen er blevet lukket ned på grund af politiets arbejde.

Ekstra Bladet følger sagen...

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere