To teenagepiger indlagt til intensiv behandling efter indtagelse af MDMA

To piger er indlagt til intensiv behandling efter indtagelse af et farligt stof. Der er formentlig tale om MDMA

Ved du noget? Send os dit tip på 1224@eb.dk eller SMS 1224 (alm. takst)

Tidligt i morges er to piger på 15 og 16 år blevet indlagt til intensiv behandling, efter de formentlig har indtaget det kemiske stof MDMA.

Det oplyser Helle Lundberg fra Syd- og Sønderjyllands Politis presseenhed til Ekstra Bladet.

- Hvordan har de det?

- Vi ved ikke andet, end at de er indlagt til intensiv behandling, andet ved vi ikke på nuværende tidspunkt, og så tager vi den derfra, siger hun.

Senere skal to blodprøver vise, hvilket stof der helt præcist er tale om.

De to teenagepiger blev indlagt klokken halv syv i morges og har sandsynligvis været til fest på Fanø eller i Esbjerg-området, oplyses det i politiets pressemeddelse.

Syd- og Sønderjyllands Politi opfordrer forældre i området til at tjekke, hvordan deres børn har det. Der kan være andre unge, der har indtaget stoffet.

Natten til torsdag døde en 15-årig dreng fra Haslev efter en MDMA-forgiftning. Han indtog sammen med en kammerat stoffet 2. februar.

I sagen fra Haslev er en 17-årig dreng varetægtsfængslet. Han sigtes for at have solgt det farlige stof og for at have bragt andres liv i fare.

Efterforskerne føler sig dog overbeviste om, at den 17-årige er en mindre spiller i sagen. Målet er at fælde de egentlige bagmænd.

Opdateres...

Ved du noget? Send os dit tip på 1224@eb.dk eller SMS 1224 (alm. takst)

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere