To teenagere fundet døde i lejlighed

To unge mænd har mistet livet i Herning. Dødsfaldene menes at være narkorelaterede, skriver TV2 Midtvest fredag

To unge mænd på henholdsvis 17 og 18 år blev torsdag aften fundet døde i en lejlighed i Herning.

Det oplyser politiet til TV Midtvest.

Alt tyder ifølge politiet på, at der er tale om narkorelaterede dødsfald.

- Vores undersøgelser viser, at de har indtaget nogle stoffer på egen hånd. Vi skønner, at der er tale om en overdosis, fortæller Bent Smedegaard fra Herning Politi til TV Midtvest.

Ifølge Herning Folkeblad fandt politiet remedier til indtagelse af narkotika i lejligheden, hvor de to mænd blev fundet døde.

Politiet blev alarmeret 21.36, og siden har lejligheden været spærret af, så politiet kan efterforske på stedet.

Opdateres ...

Skærm

Hent flere
Hent flere