To teenagere meldt savnet: Nu er de mistænkt for tre mord

To forskellige politisager er nu koblet sammen på den mest dramatiske måde, som man kan forestille sig

Janelle Shoihet fra canadisk politi havde dette at sige på en pressekonference i forbindelse med sagen. Video: AP

Ekstra Bladet skrev tidligere i dag historien om et kærestepar, der på en rundrejse i Canada blev fanget af et overvågningskamera på en tankstation, mens de krammede hinanden.

Billederne af den 34-årige amerikanske kvinde Chynna Deese og hendes kæreste, den 23-årige australier Lucas Fowler blev ifølge politiet i Canada taget kort før, at parret blev myrdet.

112 - 23. jul. 2019 - kl. 10:25 Krammede på tankstation: Kort efter var de døde

Men nu har sagen taget en dramatisk retning og er blevet koblet sammen med en anden politisag om to unge teenage-mænd, 19-årig Kam McLeod og 18-årige Bryer Schmegelsky, der i sidste uge blev meldt savnet.

De to unge teenagere er ikke længere meldt savnet, men er derimod efterlyst af politiet, mistænkt for tredobbelt mord. Politiet har nemlig formodninger om, at de to unge teenage-mænd har dræbt Chynna Deese og hendes kæreste Lucas Fowler. Og de er også mistænkt for at have dræbt en mand i 50'erne, hvis lig blev fundet et par hundrede meter fra den udbrændte bil, som Kam McLeod og Bryer Schegelsky havde kørt rundt i.

Det skriver flere medier heriblandt CNN  og The Guardian

Politiet i Canada har advaret offentligheden om de to unge teenage-mænd, der bliver betragtet som farlige. Og folk advares om ikke at nærme sig dem eller kontakte dem - men bare ringe efter politiet.

Ligene af Chynna Deese og Lucas Fowler blev ifølge politiet i Canada fundet den 15. juli på Alaska Highway 20 kilometer syd for naturparken Liard Hot Springs. Kun fire dage efter blev Kam McLeods og Bryer Schmegelskys udbrændte bil fundet i vejsiden til Highway 37. Mens politiet var i fuld gang med at efterforske bilbranden, opdagede man liget af en uidentificeret død mand i nærheden. Politiet har anslået, at han er mellem 50 år og 60 år. En tegning af den døde mand er også sendt ud til offentligheden i et forsøg på at identificere ham.

 

Den myrdede australske Lucas Fowler er i øvrigt søn af en chefpolitiinspektør hos politiet i New South Wales i Australien. Han er nu rejst til Canada for at hente liget af sin søn tilbage.

Det myrdede kærestepar, Lucas Fowler og Chynna Deese elskede at rejse. Her er de på fisketur. (Foto: Privatfoto)
Det myrdede kærestepar, Lucas Fowler og Chynna Deese elskede at rejse. Her er de på fisketur. (Foto: Privatfoto)
 

Politiet i New South Wales har også på et opslag på deres Facebook lagt mindeord og billeder fra familien Fowler ud:

'Vi har mistet vores kære Lucas Fowler, søn, bror, barnebarn og ven på den mest frygtelige måde. At miste et menneske så ung og vibrerende, der rejste rundt i verden og bare nød livet i fulde drag. Det er meget smertefuldt.

At vide at hans hans smukke kæreste Chynna Deese også mistede livet i forbindelse med de voldsomme begivenheder er næsten ikke til at bære. Vi sender al vores kærlighed til Chynnas familie og venner.

Vi rejser nu til Canada for at være tæt ved vores dreng og for at bringe ham tilbage til Australien.'

1 af 3 
2 af 3 Det myrdede kærestepar, Lucas Fowler og Chynna Deese elskede at rejse. Her er de på fisketur. (Foto: Privatfoto)
3 af 3 To teenagere er nu mistænkt for tredobbelt mord. (Foto: Politiet i Canada)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere