Toårig dreng fanget i 107 meter dybt hul: Redningsfolk graver tunneler

Myndighederne prøver at grave sig ned til en toårig dreng, der er fanget dybt nede i et smalt hul

Se planen: Sådan ville de spanske myndigheder oprindeligt forsøge at redde toårige Julen - ved at bore en vandret tunnel ind til ham. Det forsøg er nu droppet, da vejen har vist sig ufremkommelig. Video: Reuters via spansk tv

Siden søndag har den toårige spanske dreng Julen været fanget i et 107 meter dybt og 25 cm bredt hul i det sydlige Spanien.

I et indædt forsøg på at redde drengen er myndighederne nu begyndt at grave to tunneler for at komme ned til drengen og redde ham, inden det er for sent.

Det skriver Washington Post.

Torsdag begyndte arbejdet med at grave de to tunneler  - en vertikal og en horisontal.

- Det vigtigste er at nå stedet så snart som muligt via den ene eller anden anden mulighed, siger ingeniør Juan López Escobar ifølge det spanske medie El Pais.

Se også: Toårig styrtet i 107 meter dybt hul

Redningsarbejdere har lavet et skitse over, hvor tunnelerne skal graves. Foto: Jorge Guerrero/Ritzau Scanpix.
Redningsarbejdere har lavet et skitse over, hvor tunnelerne skal graves. Foto: Jorge Guerrero/Ritzau Scanpix.
 

Han vurderer, at det normalt ville tage op mod en måned at grave de to tunneler, men siger også at alle sejl er sat ind på at gøre det hurtigere.

- Vi arbejder på at gøre det så snart som muligt for barnets helbred, siger Juan Löpez Escobar ifølge The Guardian.

Det spanske politi får hjælp til arbejdet fra mineeksperter i Nordspanien og svenske eksperter, der hjalp med at redde 33 minearbejdere i Chile i 2010.

Se også: Superbor giver minearbejdere nyt håb

Fundet hår og slikpose
Den toårige dreng faldt ned i den 107 meter langt hul i jorden søndag 13. januar, da han var på familiebesøg i Totalán cirka ti kilometer fra Malaga.

I løbet af ugen har redningsfolk fundet beviser på, at drengen er nede i det blot 25 cm brede hul, men de har ikke fået kontakt til drengen endnu.

José Roselló mistede en søn i 2017. Nu er lillebror begravet dybt under jorden, og forældrene kender ikke hans skæbne. Foto: Ritzau Scanpix 112 - 17. jan. 2019 - kl. 11:11 Toårig dreng har ligget 107 meter under jorden i fem dage: Far hørte gråd fra dybet

En lille robot blev sænket ned i hullet mandag, hvor den fandt en pose slik og en plastikkop, som drengen havde haft på sig, da han faldt i hullet. De har også fundet hår, der matcher drengens DNA.

Redningsarbejderne har heller ikke hørt nogle lyde fra drengen, men faderen, 29-årige José Rocío, fortæller ifølge Washington Post, at han hørte drengen græde, da han faldt.

Siden søndag har forældrene overnattet i deres bil for at følge redningsaktionen på tæt hold.

José Rocio og hustruen Victoria María García har de seneste dage fået psykologhjælp, mens de beder til et mirakel. Foto: Ritzau Scanpix
José Rocio og hustruen Victoria María García har de seneste dage fået psykologhjælp, mens de beder til et mirakel. Foto: Ritzau Scanpix
 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere