Toårig falder ud fra 2. sal: Nu er der godt nyt

En toårig dreng slipper uden de store skader, efter han faldt ud af vindue fra 2. sal

Forældrene til den toårige dreng, som mandag aften faldt ud fra et vindue på 2. sal i Frederikssund, kan ånde lettede op.

Drengen slipper således med livet i behold.

Det står klart tidligt tirsdag morgen, oplyser vagtchef David Buch fra Nordsjællands Politi.

- Han har kun brækket det ene ben, så det må siges at være billigt sluppet, siger han.

Nordsjællands Politi fik anmeldelsen om ulykken, der skete Kocksvej, klokken 19.41.

Hvad der helt præcis er sket er endnu uklart, men det var under et besøg, at ulykken skete.

- Familien har været på besøg hos nogen. Det var under det besøg, hvor ulykken fandt sted.

- Drengen faldt ud ad vinduet og blev fundet blødende nede på gaden. Moren og faren til drengen er kørt med i ambulancen ind på hospitalet, fortalte vagtchefen mandag aften.

Skærm

Hent flere
Hent flere