Tømrer amok på splinternye hytter 'som hævn for ingen betaling': Her er hans dom

Daniel Neagu ødelagde nyopførte huse for millioner af kroner få uger før folk skulle være flyttet ind

Sådan så hytterne ud lige efter den nu 31-årige tømrer havde raseret. Foto: Foto: E Herts Rural Police/Twitter
Sådan så hytterne ud lige efter den nu 31-årige tømrer havde raseret. Foto: Foto: E Herts Rural Police/Twitter

- Det ligner et jordskælv eller en bombe-eksplosion, sagde 61-årige Elaine Francois i august 2018, lige efter hun havde været vidne til, at en mand smadrede en række helt nye hytter i britiske Buntingford med en gravemaskine.

Det var formentlig uenigheder omkring noget betaling, der fik den 30-årige rumænskfødte tømrer Daniel Neagu til at ødelægge huse for en samlet værdi af over syv millioner danske kroner, mens han grinende råbte 'whoop whoop' og tog billeder af sin handling.

Flere naboer har fortalt, at de forsøgte at konfrontere Daniel Neagu, men han fortsatte med smilende at smadre løs. Foto: E Herts Rural Police/Twitter
Flere naboer har fortalt, at de forsøgte at konfrontere Daniel Neagu, men han fortsatte med smilende at smadre løs. Foto: E Herts Rural Police/Twitter
 

Nu har den nu 31-årige mand fået sin dom for at have forårsaget de omfattende skader.

Det skriver blandt andre Birmingham Live.

'Fucking shit company'
Optagelser fra et GoPro-kamera og fra en iPhone viser Daniel Neagu råbe ordene 'fucking shit company', fløjte melodien til Gala Rizzatto-hittet 'Freed From Desire' og råbe skældsord på rumænsk.

Foto: E Herts Rural Police/Twitter
Foto: E Herts Rural Police/Twitter

Foto: E Herts Rural Police/Twitter
Foto: E Herts Rural Police/Twitter
 

I en af optagelserne kan man høre Daniel Neagu fortælle en forbipasserende, at nogen skylder ham, hvad der svarer til 139.000 danske kroner.

'Jeg besluttede, at selv hvis jeg fik ballade, så gjorde jeg det med god grund, fordi jeg ikke har fået betaling, hvis du ved, hvad jeg mener', kan man høre Daniel Neagu sige i optagelsen.

I retten kaldte dommer Stephen Warner sagen for en 'virkelig chokerende' hævnakt'.

Han omtalte scenariet som 'planlagt, bevidst vandalisme' og sagde desuden, at de tilhørende, som opildnede Daniel Neagu til at fortsætte sin ødelæggende selvtægtsmission 'burde skamme sig over deres opførsel'.

Daniel Neagu nægtede sig trods video-beviser skyldig, men i januar erkendte han sig alligevel skyldig i at have forårsaget de omfattende skader.

Han er nu blevet idømt fire års fængsel.