Tog bragede ind i gravemaskine: Nu fritager Banedanmark medarbejder fra tjeneste

Det tyder på, at der en menneskelig fejl, oplyser Banedanmark

Otte personer kom lettere til skade, da et DSB-tog bragede ind i en gravemaskine tæt på Klampenborg Station tirsdag.

Ulykken får nu alvorlige konsekvenser for en medarbejder hos Banedanmark.

Det oplyser Banedanmark til DR.

- Vores indledende undersøgelser peger på, at der er tale om en menneskelig fejl, i kommunikationen mellem de personer der styrer trafikken, og de personer der har arbejdet langs banen. I relation til den konkrete hændelse er den pågældende medarbejder indtil videre fritaget fra tjeneste, mens undersøgelsen pågår, lyder det fra Banedanmark.

DR har også været i kontakt med LM Gruppen, der ejer den gravemaskine, der blev påkørt af toget.

Deres maskine blev slæbt 150 meter, efter at tog ramte den med 120 kilometer i timen.

Indehaver af LM Gruppen Søren Knudsen oplyser, at de var i gang med et gravearbejde i forbindelse med Banedanmarks kommende signalprogram, da ulykken skete.

- Vi anmoder om at komme ind over den sikkerhedsafstand, som Banedanmark har bestemt, og det får vi lov til. I forbindelse med, at vi er tæt på skinnerne, bliver vi påkørt af et tog, siger Søren Knudsen fra LM Gruppen.

Han har ingen idé om, hvordan ulykken kunne ske, når tilladelsen var givet, og mener ikke, at LM Gruppen har gjort noget forkert i forbindelse med ulykken.

- I min optik fratager jeg i hvert fald vores SR-arbejdsleder (sikkerhedsrepræsentant, red.) for skyld i den her ulykke, siger Søren Knudsen til DR.

Foto: Bjørn Nielsen 112 - 14. nov. 2017 - kl. 09:03 DSB ramt af nyt kaos: Tog rammer arbejdskøretøj

Det var en voldsom oplevelse, da toget kørte galt, men heldigvis kom ingen alvorligt til skade. Foto: Jonas Olufson. 112 - 14. nov. 2017 - kl. 16:02 Passager fra togulykken: 'Et voldsomt brag og så røg strømmen'

Mest læste
Seneste
Mest læste
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen