Tog kørt af sporet

Med lav fart kørte et tog af skinnerne ved stationen i Herning. Kran skal løfte det på plads igen.

Et tog uden passagerer er torsdag morgen blevet afsporet ved stationen i Herning.

Arriva-toget kørte med lav fart, da uheldet skete, oplyser selskabet.

Lokomotivføreren var ved at rangere toget frem til stationen, da det gik galt, fortæller Arrivas presseafdeling.

Derfor blev en afgang mod Aarhus aflyst.

Afsporingen skete omkring kvart over seks om morgenen, og umiddelbart har Arriva ingen forklaring på, hvad der skete.

Hændelsen skal nu undersøges nærmere i samarbejde med Banedanmark, lyder det.

Lokoføreren kom ikke noget til, oplyser selskabet til Ritzau.

En kran er blevet bestilt, så toget kan komme op på skinnerne igen, oplyser selskabet til tv-stationen.