Tog-ofres pårørende tilbydes hjælp: Nu kommer DB Cargo med kryptisk melding

Onsdag aften kom det frem, at DSB har tilbudt de nærmeste pårørende til ofrene for togulykken en økonomisk håndsrækning. DB Cargo undviger spørgsmål om, hvorvidt de vil følge eksemplet

Foto: Anthon Unger
Foto: Anthon Unger

Onsdag aften kom det frem, at DSB har rakt ud til ofrene og de pårørende til de dræbte for den voldsomme togulykke på Storebæltsbroen i forsøget på at lindre deres smerte efter dødsulykken.

I et notat sendt fra DSB til transportminister Ole Birk Olesen (LA) og Transportudvalget fremgår det, at de nærmeste efterladte til de otte personer, der mistede livet, og samtlige passagerer fra toget blandt andet vil modtage blomster.

De nærmeste efterladte vil desuden blive tilbudt en 'ekstraordinær økonomisk håndsrækning' på 50.000 kroner. Pengene gives som et engangsbeløb pr. afdød person.

Foto: Michael Bager 112 - 8. jan. 2019 - kl. 12:47 Styrelse forbyder godsvogne fra dødsulykke

Foto: Tim Kildeborg Jensen/ Ritzau Scanpix 112 - 10. jan. 2019 - kl. 06:26 DSB tilbyder nærmeste efterladte pengesum efter togulykke

Øjeblikkeligt forbud
Ulykken skete, da en vogn fastspændt på et DB Cargo-godstog rev sig løs og ramte ind i siden på et forbikørende DSB-lyntog.

Tirsdag oplyste Trafikstyrelsen, at et kontrolbesøg med deltagelse af repræsentanter fra Havarikommissionen og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen havde afsløret en risiko for, at lommevogne af den type, som DB Cargo-toget på ulykkesdagen kørte med, ikke var sikre.

Vogntypen fik straks forbud mod at køre på skinnerne.

Jack Andersen skal i lighed med andre passagerer formentlig leve med grufulde minder om togtragedien resten af sit liv: - Jeg ville gerne have været oplevelsen foruden - jeg er sikker på, at mange andre har det på samme måde, siger han. Arkivfoto: Anders Brohus Krimi Jack overlevede togulykken: Grotesk at der skal lig på bordet

Carsten Kock-Jensen og Karen Boye Jensen overlevede en af Danmarks værste togulykke og fortæller deres historie i Ekstra Bladet. Foto: Anders Brohus Krimi 30 år efter en af Danmarks værste togulykker: Hvorfor døde vi ikke?

Kryptisk svar fra DB Cargo
Men selvom DSB nu går ud og yder økonomisk støtte til efterladte for dødsulykken, er der ikke noget der tyder på, at de skal forvente samme håndsrækning fra DB Cargo.

Direkte adspurgt om 'DSB's tiltag får jer til at overveje lignende initiativ', lyder svaret afvigende fra selskabets danske kommunikationsdirektør, Jan Wildau:

- Vi har noteret os, at DSB har valgt at give de nærmeste pårørende 50.000 kroner. Det er en del af et veltilrettelagt og professionelt arbejde fra DSB's side. Vi har stor respekt for det arbejde DSB gør i forhold til deres passagerer.

- Men vil I følge DSB's eksempel og give de efterladte en økonomisk håndsrækning?

- Vi har også tilbudt vores hjælp. Men det er normal praksis i branchen, at operatøren tager sig af sine egne kunder, og det princip gælder også her.

- Vores primære fokus ligger på efterforskningen, og det er her vi for alvor kan bidrage.

- Du svarer ikke på mit spørgsmål? Vil I, eller vil I ikke følge DSB's eksempel?

- Hver operatør tager sig af sine kunder i den her branche, og sådan er det også her.

- I forhold til hvilke rettigheder passagererne har, og hvad passagerer og pårørende kan vente, er det beskrevet i reguleringer både på europæisk og dansk niveau, og dem følger vi selvfølgelig.

- Hvordan har I taget hånd om jeres kunder?

- Hvad vi gør, og hvad vi eventuelt vælger at gøre, det er noget, der ligger ude i fremtiden. Det er en vigtig pointe, at jeg ikke siger, vi ikke har gjort noget. Det vil jeg gerne have, du hæfter dig ved.

- Men du vil ikke uddybe, hvad I så eventuelt har gjort?

- Nej. Mit svar lyder også her, at det er praksis i branchen, at man tager hånd om egne passagerer, og det er også tilfældet i denne sag, afslutter Jan Wildau.

112 - 8. jan. 2019 - kl. 12:37 Medie: Testvogn afslører 'stort antal fejl'

Foto: Anthon Unger 112 - 8. jan. 2019 - kl. 07:29 Dybt berørt af togulykke: DSB-medarbejdere kan stadig ikke arbejde

Passagerer og pårørende kan få yderligere erstatning
I modsætning til DB Cargo er DSB-direktør Flemming Jensen noget mere meddelsom.

Han afviser, at DSB med udbetalingen af de otte gange 50.000 kroner tager ansvaret for dødsulykken og udbetaler kompensation for dødsulykken.

I stedet ligger det ham på sinde, at udbetalingen omtales som en 'økonomisk håndsrækning', som det også bliver omtalt i notatet.

- Det her det ligger udover det, der i øvrigt måtte komme af økonomisk kompensation ifølge erstatningslovensregler. Det her har ikke noget med det almindelige erstatningsforløb at gøre.

- Beløbet skal dække de ekstra udgifter, der kommer som følge af sådan en ulykke. De kan gå til begravelse, bruges når eventuelle fælleskonti lukkes og lignende. De er ment som en hjælp i sorgen, siger Flemming Jensen til Ekstra Bladet.

Han tilføjer i øvrigt, at de pårørende vil have et beløb på 50.000 kroner til rådighed efter eventuel skat er betalt. Formalia er endnu ikke på plads.

Ekstra Bladet har også været i kontakt med Skattestyrelsen.

Her kan man ikke på baggrund af notatet til ministeriet tage stilling til, hvorvidt DSB's kompensation er skattepligtig.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen