Tog stødt sammen: Mindst to dræbt

Op mod 100 er såret, efter passagertog og godstog søndag stødte sammen i USA

Talsmanden for det lokale politi fortæller her om ulykken. (Video: AP)

Det amerikanske togselskab Amtrak blev søndag ramt af en dødelig ulykke.

Et tog på passagertog på ruten fra New York til Miami stødte midt om natten sammen med et godstog i Cayce, South Carolina.

Ved sammenstødet blev førervognen og flere passagervogne afsporet.

De nærmeste omstændigheder ved ulykken står ikke klar endnu. Men ifølge Amtrak kom passagertoget og godstoget 'i kontakt' med hinanden, skriver AP.

Den forreste vogn og flere efterfølgende passagervogn væltede under sammenstødet. Foto: Tim Dominick/AP
Den forreste vogn og flere efterfølgende passagervogn væltede under sammenstødet. Foto: Tim Dominick/AP

Alle passagerer evakueret
Der var ifølge togselskabet 139 passagerer og otte ansatte på passagertoget. To er dræbt og op mod 100 såret, oplyser den lokale sherif på Twitter. Ifølge AP var de dræbte ansat hos Amtrak.

Alle passagerer blev evakueret fra ulykkesstedet. De lokale myndigheder bekræftede ifølge nyhedsbureauet AFP, at 19.000 liter brændstof er lækket ved ulykken, men at der ingen fare er for de lokale beboere.

Skaderne er ifølge Harrison Cahill, der er talsmand for det lokale politi, alt fra overfladiske skrammer til alvorlige knoglebrud.

Her er det en af passagervognene, der er afsporet. Foto: Tim Dominick/AP
Her er det en af passagervognene, der er afsporet. Foto: Tim Dominick/AP

En talsperson for selskabet bag godstoget, CSX, forklarer ifølge NBC News, at ulykken skete cirka klokken 2:30 lokal tid.

'Der er bekræftede rapporter om tilskadekomne og en beredskabsplan er sat i værk for at hjælpe de lokale myndigheder i Lexington.'

De nationale transportmyndigheder har ligeledes sendt et undersøgelseshold til området.

Foto: AP 112 - 31. jan. 2018 - kl. 20:18 Tog fyldt med republikanere rammer skraldebil: Én person død

Sådan så det ud, da et andet Amtrak-tog 31. januar 2018 stødte sammen med en skraldebil i West Virginia. Foto: Zack Wajsgras/AP
Sådan så det ud, da et andet Amtrak-tog 31. januar 2018 stødte sammen med en skraldebil i West Virginia. Foto: Zack Wajsgras/AP
 

Få dage siden sidste ulykke
Det er blot få dage siden, at et andet Amtrak-tog blev ramt af en dødelig ulykke, da et tog og en skraldebil stødte sammen i West Virgina.

Her blev en person i skraldebilen dræbt, mens en anden i bilen blev alvorligt såret.

Du kan læse mere om søndagens ulykke her.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere