Tog strandet i Storebæltstunnellen

Et tog holder stille i tunnellen under Storebælt mellem Nyborg og Korsør

Under Storebælt holder toget stille, mens strømmen er gået. Privatfoto
Under Storebælt holder toget stille, mens strømmen er gået. Privatfoto

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Under Storebælt holder et tog stille, efter problemer med køreledningerne.

- Pludselig hørte jeg brag, som viste sig at være fra køreledningerne, siger Savas Sahin, som er blandt passagererne i det strandede tog.

Også hos DSB lyder meldingerne, at det er køreledningerne, den er gal med.

- Vi har meldinger om, at en køreledning er faldet ned. Der arbejdes på at få toget over i et andet spor, siger DSB's pressevagt til Ekstra Bladet.

- Umiddelbart lyder udsigten, at der vil gå en halv til en hel time for at få det klare, tilføjer han.

DSB skriver desuden på deres hjemmeside klokken 23.00, at togene mellem Nyborg og Korsør holder stille.

Ingen strøm
I toget er udsigten dog noget længere.

Her bliver Savas og resten af passagerne forsynet med vand, mens de får at vide, at det kan tage både en, to og flere timer.

- Jeg er ved at være lidt presset. Tænk, hvis vi skal være her i flere timer - det kan jeg ikke overskue, siger Savas Sahin fra toget.

Han kan desuden fortælle, at DSB-personalet har givet passagerne en sidste chance for at nå på toilettet, da strømmen i toget går om lidt.

Desuden skulle en rude være flækket efter køreledningens kollaps.

Omkring midnat er passagererne evakueret gennem en nødtunnel og placeret i et andet tog ved redaktionsdeadline.

- Det er så fedt, lyder det fra Savas Sahin.

- De har taklet det hele så professionelt, tilføjer han.

Passagerne på det strandede tog bliver evakueret gennem en nødtunnel. Privatfoto
Passagerne på det strandede tog bliver evakueret gennem en nødtunnel. Privatfoto