Tog strejfer person ved Holte

Et tog holder tirsdag morgen stille efter en personpåkørsel ved Holte Station

En person blev tirsdag morgen strejfet af et tog ved Holte Station.

Det oplyser vagtchefen ved Nordsjællands Politi til Ekstra Bladet.

Han fortæller også, at personen skulle være sluppet billigt uden at være kommet alvorligt til skade.

- Jeg har endnu ikke mere. Jeg kan bekræfte, at det er sket, og at et tog holder stille, siger vagtchefen.

Uheldet skete klokken 5.33.