Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Togbrand: Ingen tog stopper på knudepunkt

Et tog brænder på Nyborg Station, og derfor standser ingen tog på stationen, oplyser Fyns Politi

Foto: Privat

Ved du noget, eller har du billeder? Tip os på 1224@eb.dk eller SMS/MMS på 1224 (koster alm. takst)

En brand i et regionaltog på Nyborg Station betyder, at ingen tog stopper på det fynske knudepunkt. Perronen er lukket på grund af røg.

Det oplyser Fyns Politi på Twitter.

- Der er opstået en røgudvikling på toiletterne, og derfra kørte man ind til Nyborg Station, hvor man tømmer toget.

- Det kniber med at få branden slukket helt, da branden ser ud til at være startet oppe under noget metal på et af toiletterne. Derfor er man nødt til at vente på specialudstyr, der kommer fra Odense, oplyser vagtchefen til DR.

Efter sigende opstod branden i et toilet i en af vognene. Derfor blev toget evakueret, ligesom Nyborg Station midlertidigt er lukket ned.

Ingen personer er kommet til skade under branden.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at komme i kontakt med Fyns Politi, men uden held.

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:David Attardo
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen