Togtrafikken lammet

Politiet har fået melding om, at en person skal være blevet påkørt af et tog i udkanten af Odense

Togdriften er indstillet mellem Odense og Nyborg sidst på formiddagen tirsdag. Det skyldes en personpåkørsel, oplyser DSB.

Selskabet vil indsætte togbusser, der i pendulfart skal køre passagerer mellem Nyborg og Odense.

Se mere video på Local Eyes.

Lyntog og InterCity-tog vender i henholdsvis Odense og Nyborg, oplyser DSB.

Hos Fyns Politi siger vagtchefen ved 11.30-tiden, at man er ved at undersøge sagen. Meldingen går på, at personen skal være blevet påkørt i udkanten af Odense.

DSB regner med tidligst at genoptage togdriften på strækningen ved 13-tiden.