Togtrafikken mellem Danmark og Sverige var lukket

En person er blevet bjerget op af vandet og derefter fløjet til Rigshospitalet

Øresundsbroens tunnel blev lukket, så politiet kunne udføre sit arbejde. Foto: Kenneth Meyer
Øresundsbroens tunnel blev lukket, så politiet kunne udføre sit arbejde. Foto: Kenneth Meyer

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Alle tog mellem Københavns Lufthavn og Malmø C holdt stille i mere end en time torsdag.

Det skriver DSB på deres hjemmeside.

De regner med, at de første tog mod Sverige kører klokken 11.07, og det første mod København kører 11.13.

Det skyldes, at politiet tidligere arbejdede i tunnellen. Københavns Politi har sammen med blandt andre Hovedstadens Beredskab gennemført en indsats på Øresundsforbindelsen.

Trafikken blev stoppet og beredskab blev sat i gang, fordi en person var sprunget i vandet ved Peberholm. Personen er blevet bjerget og fløjet til Rigshospitalet. Der blev også brugt en redningshelikopter under indsatsen.

Politiet kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse personens tilstand, skriver de på Twitter.

Hvad personens motiv for at hoppe i vandet er, kan politiet ikke sige noget om, oplyser Københavns Politi til Ekstra Bladet.

Der var blevet bestilt togbusser, der vil køre i pendulfart mellem Københavns Lufthavn og Malmø Hyllie, indtil togene kørte igen.

Øresundsbroen var hele tiden åben for trafikanter.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere