Togulykke i Tyskland: Togfører og kvinde dræbt

En togfører og en kvinde har mistet livet, da to tog er kørt sammen i det sydlige Tyskland

Mindst to mennesker har mistet livet i et togsammenstød mellem Ingolstadt og Augsburg i Bayern i det sydlige Tyskland.

Det skriver medierne BR24 og Süddeutsche Zeitung.

Ulykken er sket nær stationen Aichach, der ligger øst for Augsburg. Ifølge politiet og det statslige tyske togselskab, Deutsche Bahn, har to mistet livet, skriver Süddeutsche Zeitung

Flere personer er kommet til skade i sammenstødet, men præcist hvor mange og hvor voldsomme deres skader er, vides ikke.

Billeder fra stedet, som BR24 bringer, viser de to tog med front mod hinanden. Man kan også se redningsarbejdere, der er i gang med at skære sig vej gennem det ene togs forreste vogn.

Ifølge Süddeutsche Zeitung er den ene af ofrene føreren af det ene tog. Angiveligt blev det passagertog, som føreren befandt sig i, påkørt af et andet tog.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere