Tom Hagen vil ikke afhøres

Tom Hagens kone har siden oktober 2018 været forsvundet, men manden vil ikke afhøres

Hele historien om Anne-Elisabeth Hagen forklaret. Foto/video: VG, Ritzau Scanpix. Produktion: Maya Westander, Emma Svendsen

Den drabssigtede norske milliardær Tom Hagen nægter at lade sig afhøre af politiet i sagen om konens forsvinden.

Det skriver VG.

Udmeldingen kommer efter, at 70-årige Hagen har rådført sig med sin advokat.

'Personligt kan jeg ikke se, hvordan flere afhøringer af Tom Hagen kan bringe sagen videre,' skriver hans forsvarsadvokat Svein Holden i en mail til VG og fortsætter:

'Det virker ikke til, at efterforskningen vil bringe klarhed over, hvad der er sket med Anne-Elisabeth Hagen, men den er kørt fast i et blindspor, hvor politiet kun er ude efter at få ramt på Tom Hagen.

Intet lig
Anne-Elisabeth Hagen forsvandt 31. oktober 2018. Politiet formoder, at hun er død, men hendes lig er aldrig blevet fundet.

Tom Hagen har tidligere været fængslet i sagen og sad bag tremmer i 11 dage. Han er nu løsladt, men fortsat sigtet for drab.

I første omgang blev Anne-Elisabeth Hagens forsvinden betragtet som en kidnapningssag.

Politiet mener i dag, at kidnapningen er pure opspind fra Tom Hagens side, og at trusselsbrevet, som blev fundet i familiens hus, var et forsøg på at skjule et drab som en økonomisk motiveret kidnapning.

Du kan læse, hvordan drabssigtede Tom Hagen opbyggede sin formue LIGE HER (+)