Toprocker poserer med Kalashnikov i musikvideo

Ny musikvideo viser Satudarah-rocker med stormgevær og solbriller

(Arkivfoto: Mikkel Tariq Khan)
(Arkivfoto: Mikkel Tariq Khan)

Våben og rockere hører sammen som fod i hose - det ses i en ny musikvideo med rapperen 'A'typisk' Amin Kevlar, hvor 'Kalle' Khan, topfigur i Satudarah, medvirker.

Et stykke inde i musikvideoen, der hedder 'De andre er optagede', ses den bemeldte rocker, der ifølge oplysningerne har titel af Danmarkspræsident, iklædt solbriller og sort hættetrøje, med det omtalte eksemplar af de kendte militærvåben mellem hænderne. Angiveligt er der tale om et ikke funtionsdygtigt eksemplar.

Videoen giver på flere måder indsigt i rocker- og bandemiljøet. Det fortæller kilder med indsigt i bemeldte miljø til Ekstra Bladet.

Blandt andet ses Høje gladsaxe-bebyggelsen i videoen. Bebyggelsen er et af to boligområder, hvor Værebro-grupperingen og Satudarah oprindeligt sine rødder.

I teksten rappes der også venskabeligt om bogstaverne MFS - ligesom samme bogstavskombination ses i baggrunden.

MFS er identisk med en rapgruppe af samme navn, som A'typisk er del af. En anden af gruppens tre rappere er Henrik 'Wood' Skov Jensen, der i vinters fik fængselsdom  i det omfattende sagskompleks vedrørende salg af hash i og til Pusherstreet.

I alt blev 76 personer dømt fordelt på seks sager. Sammenlagt blev det til 187 år og tre måneders fængsel.

Blandt de dømte var et medlem af Hells Angels og en kvindelig pusher, der gennem flere år havde været kærester med en politibetjent. Omtalte politimand har ikke været i retten endnu.

I sagskomplekset fik Henrik 'Wood' Skov Jensen fire et halvt års fængsel for at have bestyret en hash-bod, hvor der i ifølge retten i en afgrænset periode var blevet langet mindst 394 kilo hash over disken.

- Det er perfekt. Fire og et halvt år. For sådan en som mig, det er 'a walk in the park', sagde rapperen efterfølgende til tv2.dk.

Rapperen ankede dommen, da han angiveligt har tilbragt 212 af de dage, hvor hash-handlen i følge anklageskriftet fandt sted, Spanien.

Under sagen blev Skov omtalt som Bubbers gangster-rapper, fordi han tilbage i 2010 medvirkede i et af Bubbers tv-programmer, hvor han iført skudsikker vest forklarede om livet som gangsterrapper.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen