Trafikalt kaos: Her skaber snevejret store problemer

Lastbiler har svært ved at køre op ad bakke i snevejret, oplyser politiet

DMI varslede allerede sne torsdag morgen. Se morgenens vejrudsigt her

En mælketankvogn med 27.000 liter mælk er væltet på E45 Sønderjyske Motorvejen syd for Kolding.

Det skaber trafikale problemer, oplyser Sydøstjyllands Politi til Ekstra Bladet.

- Lige nu skal vi have de 27.000 liter mælk ud af tankbilen. De er i gang med at omlæsse den derude, siger vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Halfdan Kramer.

Politiet oplyser til Ekstra Bladet, at der i øjeblikket  er en til to kilometer kø på motorvejen.

- Det er voldsomt i forhold til tidspunktet, siger vagtchefen.

Mange anmeldelser
Generelt har politiet modtaget mange opkald torsdag aften fra bilister, der melder om udfordrende vejr for bilister.

- De siger allesammen, at det er spejlglat derude, siger Halfdan Kramer.

Det voldsomme vejr har også betyder, at politiet har modtaget flere meldinger om uheld.

Lastbiler holder stille
Snevejret har også skabt kaos på Rute 28 mellem rundkørslen ved Bredsten og Vejlevej ved Kærbølling.

- Lastbiler har svært ved at komme op ad bakken i retning mod Billund, hvilket skaber kø, skriver politiet på Twitter.

Køen har ført til flere mindre uheld.

- Der er ingen personskader, kun materielle, siger Halfdan Kramer.

Han råder desuden alle bilister til at køre efter forholdene.

 

 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere