Trafikken lammet: Person ramt af tog

En person er onsdag morgen blevet ramt af et tog ved Borup Station, og al togtrafik er lammet i begge retninger

Klokken 08.43 oplyser politiet, at alt tyder på, at der er tale om en ulykkelig hændelse. Derfor er deres arbejde forbi derude, ligesom togdriften er begyndt igen.

En personpåkørsel lammer onsdag morgen trafikken mellem Ringsted og Roskilde.

Det skriver sn.dk

Det er dog fortsat sparsomt med oplysninger om, hvad der helt præcist er sket. Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Midt- og Vestsjællands vagtchef, der dog til sn.dk siger følgende:

- Jeg kan ikke sige så meget andet end, at der har været en personpåkørsel, og at vi i den forbindelse har standset al togtrafik i begge retninger, siger vagtchefen til sn.dk.

Klokken 07.25 melder politiet, at de stadig er i gang med redningsarbejdet på stedet. Mørket har gjort det svært for politiet at arbejde på stedet, og da påkørslen skete 500 meter nord for stationen, har der heller ikke været vidner ud over lokoføreren.

DSB oplyser samtidig, at de i forbindelse med episoden har bestilt togbusser på strækningen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere