Trafikuheld spærrede motorvej: Autoværn ødelagt

Efter en ulykke var Kalundborgmotorvejen spærret i vestgående retning ved Tølløse

Kalundborgmotorvejen var i over en time spærret i vestgående retning mellem afkørsel 1 Tølløse og afkørsel to Kvanløse efter en ulykke.

Det oplyser Vejdirektoratet.

Ulykken involverede kun en enkelt bil.

- Det er en bil, der har været i rabatten og er snurret rundt. Så har den ramt autoværket, og nu holder den i anden vejbane, fortæller Camilla Schouw Broholm fra Midt- og Vestsjællands Politi.

I bilen sad en far og hans søn, men slap med overfladiske skrammer.

- Bilen var meget trykket, men de slap billigt.

Motorvejen var spærret i over en time efter ulykken.

- Bilen stod på tværs af kørebanen, så man kunne snige sig forbi, men hvis man havde åbnet, havde der ikke været nogen plads til, at ambulancerne kunne arbejde, siger Camilla Schouw Broholm.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere