Trafikuheld spærrer motorvej i København

Amagermotorvejen udadgående mod Avedøre er delvist spærret, efter at to biler er kørt sammen

Trafikuheldet skaber lange køer på strækningen. Foto: Kenneth Meyer.
Trafikuheldet skaber lange køer på strækningen. Foto: Kenneth Meyer.

Opdateret klokken 17:30. Amagermotorvejen er genåbnet, og alle spor er igen farbare, oplyser politiet på Twitter.

Amagermotorvejen i København er delvist spærret efter et færdselsuheld mod vest kort efter Kalvebodbroen.

Det oplyser Vestegnens Politi.

- Klokken 16.22 får vi en melding om, at to biler er kørt sammen på strækningen.

- Vi ved endnu ikke, hvordan det er sket, men to spor er spærret i udadgående retning, siger vagtchef Thomas Christensen.

Ingen personer er kommet til skade.

Politiet og Hovedstadens Beredskab arbejder på at få fjernet bilerne.

- Vi håber at få ryddet hurtigt op, men vi har ingen tidshorisont, så vi opfordrer alle, der skal den vej om at finde alternative ruter, siger Thomas Christensen.

Billeder fra stedet viser lange køer på strækningen som følge af uheldet.

Opdateres ...

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere