Trafikulykke: Mor og to børn kørt på hospitalet

Moderens bil væltede, da hun ville svinge til venstre og ramte en modkørende bil

En bil væltede om på siden, da en anden kørte ind i den (Foto: Mathias Øgendal)
En bil væltede om på siden, da en anden kørte ind i den (Foto: Mathias Øgendal)

Fredag eftermiddag kørte en kvinde med sine to børn i nordgående retning på Albertslundvej vest for København.

- Kvinden ville dreje til venstre, men gjorde det vist lidt for tidligt, hvilket resulterede i, at hun ramte en modkørende bil, siger vagtchefen hos Københavns Vestegns Politi Brian Toftemann til Ekstra Bladet.

Kvindens lille bil væltede derfor om på siden, og de måtte skæres ud fra bagruden.

- Kvinden er kørt med eskorte til Herlev Hospital, og det er hende, der er værst ramt. De to børn er kørt til skadestuen for lige at blive tjekket, men har det godt, siger vagtchefen Brian Toftemann.

Albertslundvej er helt farbar igen nu.

- Min kollega kørte faktisk forbi derude, og han siger, at de to biler vist ikke ramte hinanden hårdt. Derfor har føreren af den anden bil det også fint, og der er kun overfladiske skrammer på bilen, siger vagtchefen fra Københavns Vestegns Politi.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere