Trafikulykke spærrede vej: To heste dræbt og én person kørt på sygehuset

Flere heste slap her til aften ud af en indhegning, hvor to blev ramt af en bil. Føreren er kørt til observation

En person er her til aften kørt til observation, efter personen i sin bil ramte nogle heste, der var sluppet ud af en indhegning. Det bekræfter vagtchefen hos Østjyllands Politi, Carsten Dahl.

- Føreren påkørte to heste, da de løb ud på vejen, fortæller Carsten Dahl.

Ulykken skete på Hobrovej mellem Randers og Hobro, og vejen blev spærret i begge retninger, da to af hestene, som blev dræbt i ulykken, blokerede vejbanerne. Vejen er dog åben igen klokken 22.18.

Ulykken blev anmeldt klokken 20.26. Ejeren af hestene er blevet underrettet.

 

 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere