Tragedie: Her bliver kvinde bidt ihjel af løve

Et vidne så på nærmeste hold, hvordan Katherine Chappell blev angrebet af en løve og mistede livet

En løve dræbte mandag den 29-årig Katherine Chappell. Det skrækkelige øjeblik blev foreviget af en bagvedkørende fotograf (Foto: Featureworld.co.uk)
En løve dræbte mandag den 29-årig Katherine Chappell. Det skrækkelige øjeblik blev foreviget af en bagvedkørende fotograf (Foto: Featureworld.co.uk)

Blodet dryppede fra løvens mund og ned på dens pote, da den hurtigt trak sig tilbage fra bilen.

Det indre billede vil hjemsøge 38-årige Ben Govender resten af livet, da han på nærmeste hold var vidne til, at den 29-årige amerikaner Katherine Chappell blev dræbt i løveparken, Gauteng, i Sydafrika mandag.

Ben Govender kørte nemlig i bilen bag den 29-årige filmanimator, da to løver nærmede sig hendes bil.

Katherine Chappell åbnede sit vindue op for at tage et billede af den ene af de frygtindgydende løver, der havde sat sine poter på køretøjet og så ind af vinduet.

Blot få sekunder efter var hun død. Løven angreb hende uden varsel og rev en luns af hendes skulder.

- Løven trak sig tilbage efter bidet med blod dryppende fra mundvigen og poterne. Vi troede, at løven var færdig med sit angreb, men pludselig sprang den tilbage mod bilen og sønderrev passageren, siger Ben Govender, der tog et billede af løven kort inden den angreb.

Katherine Chappell har været med til at vinde en Emmy for tv-serien 'Game of Thrones'. (Foto: All Over Press)
Katherine Chappell har været med til at vinde en Emmy for tv-serien 'Game of Thrones'. (Foto: All Over Press)
 

Jægere kom til undsætning
Vidnet beskriver, hvordan to jægere straks kom løbende med deres geværer, mens løverne stak af - den ene med halvdelen af den afdøde kvindes skulder i munden.

- Men det var alt for sent at gøre noget for at redde hende på det tidspunkt, siger Ben Govender til Daily Mirror.

Katherine Chappell var i Afrika for at støtte en organisation mod krybskytteri og var til daglig film-animator på den succesfulde tv-serie ’Game Of Thrones’, der har vundet adskillige tv-priser.

'Katie var en talentfuld, venlig og eventyrlysten kvinde. Hendes energi og lidenskab kunne hverken stoppes af landegrænser eller oceaner', skrev søsteren Jennifer i en opdatering på sin Facebook-profil efter hendes død.

'Hun var meget elsket og delte sin kærlighed til livet med alle, hun mødte på sin vej.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere