Tragedie: Tvillinger dræbt i bobslædeulykke

En tragisk ulykke har rystet Canada, hvor 17-årige tvillingebrødre har mistet livet på bobslædebane

På denne bobslædebane mistede de to Caldwell-brødre livet: (Foto: AP)
På denne bobslædebane mistede de to Caldwell-brødre livet: (Foto: AP)

To tvillingebrødre er døde, og seks er deres venner er kommet til skade efter en ulykke på bobslædebanen Canada Olympic Park in Calgary natten til lørdag.

Det skriver det lokale medie cbc.ca.

Redningsfolk blev tilkaldt halv to natten til lørdag, hvor de ved ankomsten kunne erklære tvillingebrødrene Jordan og Evan Caldwell for døde.

- Det er vores teori, at gruppen ramte en stor bande, hvorefter de væltede og kælken knækkede midt over, siger Paul Wyatt fra det lokale politi.

Han fortæller ligeledes, at de overlevende er dybt traumatiserede, og at man vil granske overvågningskameraer for at finde ud af præcis, hvad der forårsagede ulykken. 

Ude foran anlægget har pårørende og lokale lagt blomster. (Foto: AP)
Ude foran anlægget har pårørende og lokale lagt blomster. (Foto: AP)

De to dræbte beskrives som mønsterstuderende, der fik lutter topkarakterer og havde livet foran sig.

- Vi er i dag blevet gjort opmærksom på, at livet kan sluttet pludseligt. Livet er vigtigt, livet er skrøbeligt, og vi skal huske at nyde den tid, vi har sammen, skriver familien i en udtalelse.

Det vides ikke hvor hurtigt gruppen kørte, men ifølge The Guardian kan de professionelle nå op på en fart på mere end 160 kilometer i timen.

Banen var lukket det meste af lørdagen, men er igen genåbnet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere