Tragedien på Fyn: Far trænede søns fodboldhold

Den 47-årige far, der har slået to af sine børn ihjel og derefter sig selv, var vellidt i den lokale fodboldklub

- Storesøsteren er i god behold, fortæller politikommissær Jack Liedecke til TV 2/Fyn (Video: Local Eyes / TV2Fyn)

Lokalsamfundet har svært ved at begribe, hvad der en af de seneste dage er sket i en 47-årige mands hjem lidt uden for landsbyen Kirkeby på Fyn.

Tirsdag fandt politiet tre lig i huset. Politiets teori er, at faren har dræbt sin otte-årige søn og seks-årige datter og efterfølgende sig selv.

Den tragiske udåd står i skærende kontrast til, hvordan den 47-årige ellers blev opfattet i landsbysamfundet.

Det fortæller den lokale fodboldklub Kirkeby IF's formand til Ekstra Bladet.

Se også: Far og to børn fundet døde

Skulder ved skulder
I fem-seks år havde den 47-årige været tilknyttet klubben som træner, og han havde trænet sin søns fodboldhold, lige siden sønnen begyndte til fodbold.

- Han var  en utrolig afholdt person, som både børn og forældre var rigtig glade og trygge ved. Han var et rigtig familie- og klubmenneske, siger Jørn Hansen, der kalder stemningen i byen trykket.

- Det er jo en lille landsby, som er utrolig berørt af det, fordi alle kender hinanden.

For at hjælpe de lokale beboer gennem sorgen holder Kirkeby IF åben i klublokalerne i morgen, torsdag, fra klokken 18, hvor der vil være psykologer til stede.

- Alle er velkomne til en lille sammenkomst, så vi kan stå skulder ved skulder i det her, siger Jørn Hansen.

Kirken i Stenstrup flager i dag på halv efter en lokal far har dræbt to af sine børn og derefter sig selv. Foto: Tim Kildeborg Jensen 112 - 4. apr. 2018 - kl. 18:09 Psykolog om familiedrab: Derfor dræber fædre

Tidslinje: Familietragedier

19. marts 2018: En 35-årig mand fra Kolding slår sine to børn og efterfølgende sig selv ihjel.

11. april 2017: En 39-årig mand med afghanske rødder slår sin kone og tre børn ihjel i en lejlighed i Brønshøj. Politiet, der bliver tilkaldt af en nabo, anholder manden, der efterfølgende erklærer sig skyldig.

9. januar 2017: En familiefar på 45 fra Ulstrup ved Randers slår sin kone og fire børn ihjel, hvorefter han tager sit eget liv.

30. oktober 2016: En syrisk mand dræber sin 27-årige eks-kone og to børn. De tre lig lægger han i en fryser, hvorefter han stikker af til Tyskland og herfra videre til Tyrkiet. Dansk politi efterlyser ham internationalt, og i november 2017 dømmes han livsvarigt fængsel for de tre drab i sit hjemland, Syrien.

3. august 2016: En far kvæler sin 8-årige pige til døde i familiens hjem i Korup på Fyn. Faren er siden blev idømt 14 års fængsel.

11. juni 2016: En mor finder sin halvanden år gamle dreng død i drengens fars lejlighed i Albertslund. Han er blevet kvalt til døde. Faren dør senere samme dag, da han hopper ud fra en bro og bliver ramt af et tog.

24. februar 2016: En 65-årig mand og hans 25-årige datter findes livløse på en kirkegård i Gentofte. Ifølge politiet har faren dræbt sin datter og derefter sig selv.

1. januar 2016: En 38-årig kvinde springer ud fra sjette sal på Rigshospitalet med sin fire måneder gamle søn i favnen. Både mor og søn mister livet.

10. december 2015: En mor kvæler sin fire-årige dreng til døde med en pude i en lejlighed i Aarhus. Moren forklarer efterfølgende, at hun ikke kunne overskue, 'hvordan han skulle få et godt liv'.

15. oktober 2015: En 36-årig kvinde med sin to-årige datter i favnen springer ud fra en lejlighed på tredje sal i Høje Taastrup. Begge mister livet.

Kilde: Ritzau, Ekstra Bladet, Newsbreak