Tre anholdt i hemmelig sag

Særlig Efterforskning Vest har anholdt tre personer på en rasteplads ved Ejer Bavnehøj i en større international aktion

Anholdelsen fandt sted på rastepladsen. Foto: Byrd
Anholdelsen fandt sted på rastepladsen. Foto: Byrd

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Tre personer er blevet anholdt på en rasteplads efter en større international efterforskning.

Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse på vegne af Særlig Efterforskning Vest.

Særlig Efterforskning Vest foretog anholdelserne i dag klokken 13.25 på baggrund af en større international efterforskning, og der er efterfølgende blevet foretaget yderligere tre anholdelser i Göteborg.

Det oplyses i pressemeddelelsen, at det er en international efterforskning vedrørende 'særlig kompliceret og grænseoverskridende kriminalitet,' men politiet har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger i sagen.

- Jeg kan ikke sige andet, end at der er tale om grov, international kriminalitet.

- Vi har haft et samarbejde med svensk politi, og det er derfor, der også er blevet foretaget anholdelser i Göteborg, siger politiets pressekontakt Brian Voss Olsen til Ekstra Bladet.

Der forventes at blive foretaget fremstillinger ved dobbelt lukket grundlovsforhør ved Retten i Horsens i morgen, men det vides endnu ikke, om alle tre fremstilles.

Dramatisk anholdelse
Et øjenvidne, som befandt sig på rastepladsen under anholdelsen, har kontaktet Ekstra Bladet. Han fortæller, at der var mange betjente til stede under anholdelsen.

- Det var ret dramatisk.

- Der var i hvert fald en seks-syv betjente. De var allesammen civilklædte, siger øjenvidnet.

Øjenvidnet fortæller desuden, at de anholdte befandt sig i en svensk indregistreret bil, da de blev anholdt på rastepladsen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere