Tre anholdt: Svindlede ældre med finten om et barnebarn i nød

Sigtes for bedragerier til cirka 800.000 kr. og de kræves varetægtsfængslet

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

En ny sag om svindel mod ældre mennesker med 'barnebarnsfinten' er afsløret af Københavns politi, der onsdag morgen har anholdt to mænd på 31 og 23 år og en 23-årig kvinde.

De sigtes for gennem en periode på cirka seks måneder at have gennemført otte grove bedragerier mod ældre mennesker på Frederiksberg, i Nordsjælland, på Fyn og i Fredericia-området til et samlet beløb på cirka 800.000 kr.

Se også: Nu er par fængslet for 'barnebarnsfinten': Tolv ældre fik skræmmende opringning

Ifølge sigtelsen har de anholdte ringet til de ældre mennesker og udgivet sig for at være et barnebarn i økonomisk nød, og de har bedt om at låne større beløb, som ofrene enten har udbetalt kontant eller har overført til en konto, som gerningsmanden har oplyst.

Se også: Par sigtet for bedrageri mod ældre: Mistænkt for at bruge 'barnebarnsfinten'

De tre blev anholdt i Valby og Ringsted, og de fremstilles i grundlovsforhør i eftermiddag ved Retten på Frederiksberg med begæring om varetægtsfængsling.

- Det er en meget grov form for bedrageri, de ældre har været udsat for, og morgenens anholdelser er sket efter et grundigt analyse- og efterforskningsarbejde, som har ført politiet på sporet af denne persongruppe, fortæller vicepolitiinspektør Peter Reisz, der er leder af afdelingen for økonomisk kriminalitet i Københavns Politi, i en pressemeddelse.

Københavns Politi efterforsker fortsat sagen og kan ikke udelukke, at der sker flere anholdelser.

Politiet advarer mod denne form for bedrageri, som særligt er rettet mod ældre mennesker, og opfordrer samtidig pårørende og omgangskreds til at være opmærksomme på fremgangsmåden med at udgive sig for at være et familiemedlem.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere