Tre biler i harmonikasammenstød

Alle implicerede slap uskadt fra færdselsuheld på stærkt trafikeret vej i Hvidovre

Ved du noget, så kontakt os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

Tre biler var onsdag eftermiddag involveret i et færdselsuheld på Avedøre Havnevej/Kettevej i Hvidovre.

- Tre biler er kørt op i hinanden i et harmonikasammenstød, siger vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, Brian Holm, til Ekstra Bladet.

Hovedstadens Beredskab (tidligere Københavns Brandvæsen, red.) ilede til stedet med ambulancer og redningsmandskab, som ingen af de implicerede dog fik brug for.

- Der er ingen personskade, og ingen gjorde brug af den ambulance, der blev kaldt til stedet, siger politiets vagtchef.

Avedøre Havnevej var kortvarigt spærret i nordgående retning, men er nu genåbnet.

Hovedstadens Beredskab meldte efter færdselsuheldet omgående ud, at der kunne forventes kødannelser på den trafikalt travle strækning, men alt er altså igen normalt.

Politiet modtog alarmopkaldet klokken 14.62.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere