Tre biler i uheld: Massiv kødannelse

Tre biler i et større færdselsuheld skabte 'massiv' kødannelse på Fyn

Der er 'massiv' kødannelser i vestgående spor på den Fynske Motorvej mellem afkørsel 55 og 56.

Det oplyser Fyns Politi på Twitter.

- Vi anbefaler, at man kører af motorvejen ved afkørsel 55 og finder en alternativ rute. Kør forsigtigt og vis hensyn, skriver politiet,

Ifølge politiet er der heldigvis ikke nogen, der er kommet til skade ved uheldene.

- Nej, der er ikke nogen personskade, oplyser Fyns Politis vagtchef til Ekstra Bladet og fortsætter:

- Vi ved endnu ikke, hvad der har forårsaget uheldene, men der er tre biler involveret.

Politiet oplyser kort efter, at de involverede biler er blevet ryddet af vejen.

- Så der er åbent igen, så trafikken glider. Men der er tæt trafik. Vi forventer dog, at kødannelsen vil aftage relativt hurtigt, lyder det fra vagtchefen.