Tre biler i ulykke - ambulance på vej

Motorring 3 er spærret i nordgående retning, efter fem biler har været impliceret i en ulykke

Opdatering
Motorring 3 er nu igen farbar. Politiet oplyser, at der var tre biler involveret i ulykken og ikke fem, som oplysningen lød på i første omgang.

To personer er kommet til skade i ulykken.

Der er stadigvæk kø, der skal afvikles.

----------------------------

Kort før frakørsel 21 er Motorring 3 spærret i nordgående retning.

Det sker, efter at fem biler har været involveret i en ulykke, oplyser Københavns Vestegns Politi til Ekstra Bladet.

- Lige nu er motorvejen spærret. Hvis man kører nordpå, kan man køre fra ved frakørsel 23, siger vagtchef Lars Guldborg.

Politiet ved endnu ikke, om de implicerede bilister har lidt skade.

- Vi er lige ankommet på stedet, og ambulancen er på vej, men jeg ved ikke, om der er nogen personskader, siger vagtchefen.

Det er endnu for tidligt til, at politiet kan sige noget om årsagen til ulykken.