Tre biler kørt sammen

Der har været sammenstød på Køge Bugt Motorvejen onsdag morgen

Tre biler er onsdag morgen kørt sammen på Køge Bugt Motorvejen. Uheldet har skabt trafikale problemer.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Klokken 6.26 fik politiet en melding om, at tre biler var kørt sammen i det fjerde spor - det tættest på midterrabatten.

To ambulancer kom til stedet, ligesom politiet gjorde det, men ingen var kommet alvorligt tilskade.

- Klokken 7.25 har politiet forladt stedet, og vognbanerne er klar igen, siger Martin Bjerregaard, vagtchef, Midt- og Vestsjællands Politi.

Uheldet skete mellem afkørslerne Solrød Syd og Solrød Nord i nordgående spor.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere