Tre biler støder sammen på motorvej: Nu er der sket et nyt uheld

Først stødte tre biler sammen og skabte lang kø på Vestmotorvejen mellem Sorø og Slagelse. Nu er der sket et nyt uheld næsten samme sted

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Først var tre biler torsdag eftermiddag impliceret i et færdselsuheld på Vestmotorvejen, og knap to timer senere er et nyt uheld sket næsten samme sted.

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på Twitter.

Det første uheld skabte en 'betydelig kø', fortæller vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Anders Dahl Nielsen, til Ekstra Bladet.

Det første uheld blev anmeldt til alarmcentralen klokken 16.08. Det skete i vestgående retning mellem Sorø og Slagelse. En af de tre biler holdt efter uheldet ved midterrabatten, og det var en periode umuligt at passere stedet.

Vagtchefen oplyser til Ekstra Bladet, at der ikke umiddelbart var melding om alvorlig personskade ved det første uheld.

Kort før klokken 18 er der imidlertid sket et nyt uheld næsten samme sted som det tidligere.

Det nye uheld er sket cirka 200 meter før afkørslen til Sorø i vestlig retning. Altså på det sted, hvor biler forsøgte at køre fra motorvejen for at komme uden om den lange kø længere fremme.

Det nye uheld har skabt en flere kilometer lang kø, viser grafikken på Vejdirektoratets hjemmeside.

Vejdirektoratet skriver, at der skal forventes en længere rejsetid på cirka 15 minutter.

Opdateres...

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere