Tre danskere dræbt i bombeangreb i Sri Lanka

Otte personer er anholdt i forbindelse med angrebene

Sådan så det ud i minutterne efter angrebene. Video: AP

Tre danskere er blandt de omkomne efter bombeangreb i Sri Lanka. Det oplyser Udenrigsministeriets Borgerservice på Twitter. De pårørende er underrettet.

Der er foreløbigt ikke meldinger om yderligere danske dræbte, oplyser Udenrigsministeriet.

Mindst 207 mennesker - heraf mindst 35 udlændinge - er meldt døde. Derudover er omkring 450 såret efter mindst otte kraftige bombeangreb, der ramte Sri Lanka søndag morgen.

Angrebene fandt sted på hoteller og i kirker.

Eksplosionerne har ramt i hovedstaden, Colombo, samt i byerne Dehiwela og Negombo, der ligger nær hovedstaden.

Otte personer er anholdt i forbindelse med angrebene.

Udenrigsministeriets Borgerservice har desuden meddelt, at et fly fra Forsvaret bliver sendt af sted fra Danmark søndag aften til Sri Lankas hovedstad, Colombo.

Borgerservice anslår, at mellem 1000 og 2000 danskere opholder sig i Sri Lanka

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere