Tre dræbt og flere sårede efter skud ved madfestival i Californien

Tre personer er dræbt, og adskillige er blevet såret af skud på en madfestival i Californien, skriver Reuters. Den formodede gerningsmand er dræbt

Kaotiske scener udspillede sig i minutterne efter skyderiet. Video: AP

En person, som mistænkes for at have skudt og dræbt mindst tre personer på en madfestival søndag i Californien, er blevet skudt og dræbt.

Det oplyser politichefen i byen Gilroy mandag morgen dansk tid ifølge Reuters og flere andre medier.

Men muligvis er en medskyldig fortsat på fri fod, skriver mediet NBC Bay Area.

En mand åbnede sidst på eftermiddagen lokal tid ild på sidstedagen af Gilroy Garlic Festival, der blev afholdt på et udendørsareal i Gilroy, der er en mindre by syd for San Jose i det nordlige Californien.

Mindst 15 personer er blevet såret i skyderiet.

Blandt dødsofrene er en seksårig dreng.

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Skød i alle retninger
Ifølge et øjenvidne, Julissa Contreras, kom skuddene muligvis fra et automatvåben. Hun så en mand affyre skud hurtigt efter hinanden.

- Jeg kunne se ham skyde i næsten enhver retning. Han sigtede ikke efter nogen bestemt. Han var tydeligvis forberedt på det, han gjorde, siger Julissa Contreras til NBC Bay Area.

En anden festivaldeltager beretter, at han var på ud, da han mærkede en kugle passere sit hoved. Da han vendte sig om, var alle begyndt at løbe.

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Politiet i San Jose har sendt patruljer til festivalen for at assistere deres lokale kolleger.

Skyderiet blev anmeldt klokken 17.30 lokal tid og skete på sidstedagen af en tre dage lang mad- og musikfestival kendt som Gilroy Garlic Festival.

Hvidløgselskere
Ifølge nyhedsbureauet AP tiltrækker den årlige begivenhed tusindvis af 'hvidløgselskere'.

Festivalen har været afholdt siden 1979 og er blandt de største af sin slags i USA, skriver NBC News.

En video, der er lagt på det sociale medie Twitter, viser festivaldeltagere, som løber i forskellige retninger og tilsyneladende forsøger at komme i sikkerhed.

Den tre dage lange hyldest til mad, drikke og musik afholdes udendørs. Ifølge arrangementets hjemmeside er våben af enhver slags forbudt på festivalpladsen.

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere