Tre dræbt: Svenskere kørte ud over bro og landede i kanal

Bilen styrtede 25 meter ned i kanalen i Södertälje i nærheden af Stockholm

Tre personer har mistet livet, efter at en bil er kørt ud fra en motorvejsbro og er styrtet 25 meter ned i kanalen i byen Södertälje i nærheden af Stockholm.

Det skriver den svenske avis Expressen.

Ulykken skete lige før klokken tre i nat, hvor flere personer slog alarm.

- En person ringer ind og siger, at bommene på broen er gået i stykker, da broen var oppe. Så sender vi personale ud for at undersøge det, siger Mats Lindberg, der er vagthavende hos politiet i Stockholm, til Expressen og fortæller, at politiet derefter fik et opkald fra endnu en person, der havde set en bil køre ud fra broen.

Dykkere fandt bilen
Under redningsarbejdet i nat fandt dykkere bilen og de tre dræbte.

Ifølge Expressen blev bilen fundet på mellem otte og ti meters dybde. Den ene af de dræbte blev fundet uden for bilen - herefter fandt dykkerne den anden person inde i bilen. For at kunne få vedkommende ud, måtte man bryde en dør op.

- Og her fandt man den tredje person, som man har problemer med at få ud, siger Torsten Kjell, der er operativ chef hos redningscentralen i Stockholm, lørdag morgen til Expressen.

Han fortæller til avisen, at han ikke tør svare på, om der kan findes flere dræbte.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere