Tre dræbte: Lydoptagelse skal fælde vanvidsbilist

Anklagemyndigheden vil afspille en optagelse af ulykken, når sag mod 26-årig mand skal for retten

En lydoptagelse af ulykken er central i bevisførelsen, oplyser anklagemyndigheden. Video/redigering: Local Eyes/Signe Skov

Noget så usædvanligt som en lydoptagelse af sekunderne, hvor en 26-årig mand gasser sin Porsche Cayenne op og siden brager ind i en forankørende, er et af de vigtigste beviser, som anklager Kirsten Flummer vil hive frem, når hun fredag ved Retten i Odense vil have manden dømt for uagtsomt manddrab og vanvidskørsel.

Der er tale om en mand, der er glad for bilmotorer, og som står i sin have og sætter sin mobiltelefon til at optage, da han hører lyden fra den brølende Porsche.

- Han står så og filmer sig selv, mens man kan høre bilen komme drønende, og der skiftes gear. Så hører man, det siger smask, og jeg kan godt fortælle dig, at mandens ansigtstræk ændrer karakter, siger Kirsten Flummer.

Inge og Per nød hinanden i 45 år. Sent søndag aften blev han vækket af politiet, som bad ham følge med på hospitalet, hvor hans hustru lå efter en frygtelig ulykke. Privatfoto Krimi Fejrede barnebarns studenterhue - fire timer efter var hun væk

Dræbt på stedet
Braget skyldes et sammenstød, hvor Porschen ifølge anklageskriftet rammer en lille bil, der er i færd med at svinge ud på Odensevej næsten 500 meter fra bygrænsen i Bogense.

I bilen sad en 37-årig mand med sin mor og faster på 63 og 64. Sammenstødet var så voldsomt, at manden og den ene passager blev dræbt på stedet. Den anden passager døde et par timer senere efter ankomsten til hospitalet.

Den 26-årige selv kom ikke alvorligt til skade.

Det var den 28. juni klokken 20.30, at ulykken skete. Efter ulykken forlod den 26-årige ulykkesstedet. Ifølge anklageskriftet uden at forsøge at hjælpe de tilkadekomne.

Ulykken skete mellem 400-500 meter fra bygrænsen til Bogense. Foto: Tim Kildeborg Jensen
Ulykken skete mellem 400-500 meter fra bygrænsen til Bogense. Foto: Tim Kildeborg Jensen

Drak inden ulykke
Efter anholdelsen blev det konstateret, at der var alkohol i blodet hos manden. Men alkoholpromillen var under 0,5. Selv har han oplyst, at han først gav sig til at drikke efter ulykken. Men Kirsten Flummer vil forsøge at bevise, at manden drak allerede inden ulykken.

Her har politiet en videooptagelse, der viser, at manden i hvert fald drikker tre øl, inden han kører af sted.

Af anklageskriftet fremgår det, at det er anklagemyndighedens opfattelse, at mandens alkoholpromille var på mindst 0,5, da ulykken skete.

Vanvidskørsel
En bilinspektør har beregnet, at farten var mindst 154 km/t. ved sammenstødet. En videooptagelse fra en tankstation inden for bygrænsen i Bogense har gjort det muligt for en bilinspektør at beregne, at manden i 50 km/t-zonen kørte mindst 104 km/t.

Det er mere end 100 procent, der normalt er grænsen for, hvornår der er tale om vanvidskørsel.

Den 26-årige har ifølge Kirsten Flummer ikke på noget tidspunkt ønsket at udtale sig i sagen.

- Det eneste, han har fortalt er, at de må have fejlbedømt hans hastighed, siger Kirsten Flummer til Ekstra Bladet.

De tre dræbte kørte i en Citroën og var lige svinget ud på Odensevej fra Assensvej, da de blev ramt bagfra med voldsom fart. Foto: Tim Kildeborg Jensen
De tre dræbte kørte i en Citroën og var lige svinget ud på Odensevej fra Assensvej, da de blev ramt bagfra med voldsom fart. Foto: Tim Kildeborg Jensen

Anders Foghs assistent
Det 37-årige offer Mads Hoppe var personlig assistent for tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i konsulentfirmaet Rasmussen Consult. Efter ulykken skrev Anders Fogh Rasmussen til Ritzau, at ulykken påvirkede ham meget.

- Mads var hjertet i vores organisation samt en vedholdende og dygtig assistent. Men vigtigst af alt: Han var vores gode ven. Vi henvendte os alle til Mads for gode råd eller en hyggelig snak. Mads var kontorets livlige sjæl, og han vil i allerhøjeste grad blive savnet. Vores tanker går til Mads' familie efter denne ubegribelige tragedie, skrev Anders Fogh Rasmussen.

Anders Fogh Rasmussens personlige assistent Mads Hoppe blev sammen med sin mor og sin faster dræbt i en trafikulykke på Fyn søndag aften. Arkivfoto: Andreas Gebert/Reuters 112 Anders Foghs nære medarbejder dræbt i ulykke

Tre mennesker mistede livet på Odensevej. De er dog ikke de første trafikofre på vejen. Nu kræver naboerne handling. Foto: Tim Kildeborg Jensen 112 Naboer til dødsvej: Vi vil ikke samle flere dødsofre op

112 Tre personer omkommet i trafikulykke