Tre fængslet efter Nørrebro-ballade

En løsladt for brandstiftelse, mens tre er fængslet efter de voldsomme uroligheder søndag

Det gik voldsomt for sig ved søndagens uroligheder på Nørrebro. Foto: Mogens Flindt
Det gik voldsomt for sig ved søndagens uroligheder på Nørrebro. Foto: Mogens Flindt

I første omgang blev 23 anholdt i forbindelse med søndagens voldsomme uroligheder på Nørrebro, men efter at have kigget på beviserne, fandt politiet, at der kun var tilstrækkeligt til, at fire af de anholdte kunne fremstilles i grundlovsforhør.

To er sigtet for at have fyret fyrværkeri af imod politiet, en for at kast med sten, og en blev fremstillet og sigtet for brandstiftelse.

Den fjerde, der er sigtet for brandstiftelse, blev fremstillet ved Retten på Frederiksberg. Her valgte dommeren at løslade manden.

De tre øvrige blev fremstillet ved dommervagten i Københavns Byret.

Ild i gaderne på Nørrebro Foto Vilde billeder: Nørrebro i flammer

Alle tre, der har indvandrerbaggrund, blev varetægtsfængslet. De to, der er sigtet for fyrværkeri, mens den tredje, der er sigtet for stenkast, blev fængslet i foreløbigt 24 dage.

Alle tre nægter sig skyldige.

Den mistænkte stenkaster er 17 år, og ud over stenkast sigtet den unge også for at være manden, der førte kniven ved et overfald på en ung mand, der udspandt sig en aften ved 21-tiden i september i fjor.

En af de biler, der blev stukket i brand ved søndagens uroligheder. Foto: Mogens Flindt 112 - 15. apr. 2019 - kl. 10:56 Nu fremstilles teenager: Sigtes for knivstik og deltagelse ved optøjer

Det er politiets opfattelse, at overfaldet, der udspandt sig på Nørreport Station, var et tilfældigt overfald. Offeret og gerningsmændene kendte ikke hinanden og var tilsyneladende tilfældigt på s-togstationen den pågældende aften.

Til politiet har offeret forklaret, hvordan en gruppe unge på 15-16-17 opholdt sig ved stationen, hvor den ene af de unge med vilje gav ham en skulder, da de passerede hinanden.

Det kom til skænderi, hvor gruppen af unge først svinede offeret til og spyttede på ham. Derefter slog og sparkede de ham.

Foto: Rasmus Flindt Pedersen 112 - 15. apr. 2019 - kl. 09:30 Planlægger ny demonstration på Blågårds Plads

Efter at have forladt offeret kom til af gerningsmændene tilbage. Her var den ene bevæbnet med en lommekniv, som han stak offeret med i låret.

Andre vidner forklarede dengang til politiet, at de mistænkte overfaldsmændene for at have været høje på lattergas. For gruppen havde nogle balloner med sig, som de gik og sugede af.

Ved dagens retsmøde forklarede den 17-årige, at han var elev i 10'ende klasse. De to øvrige - dem der er sigtet for fyrværkeri - er henholdsvis klubpædagog og pædagog-studerende.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere