Tre fængslet for pistol i kiosk

En erkender, mens to nægter sig skyldige i sag om skydevåben

Politifolk til stede i kiosken i Husum, hvor trioen blev anholdt. Foto: Kenneth Meyer
Politifolk til stede i kiosken i Husum, hvor trioen blev anholdt. Foto: Kenneth Meyer

KØBENHAVNS BYRET: Tre unge er tidligere i dag blevet varetægtsfængslet i en sag om besiddelse af en pistol. Trioen blev anholdt i en kiosk på Islevhusvej i Husum i Københavns udkant fredag aften.

Alle tre er i 20'erne og var iklædt mørkt tøj. To af mændene fremviste fuldskæg i forskellig længde. Samtidig havde alle tre, der har indvandrerbaggrund, kort-hårs frisurer.

Tilbagelænet på tre stole hørte de sigtelsen blive læst op af anklager, Thomas Hugger.

Alle tre er sigtet for - sammen med en fjerde og foreløbigt ukendt person - at have været i besiddelse af en skarpladt pistol i kiosken fredag aften.

Anklageren krævede - og fik - dørlukning med begrundelsen om sagens efterforskning og fordi den ukendte medgerningsmand stadig er på fri fod.

To af sigtede nægter sig skyldige, mens den tredje erkender forholdet.

Alligevel besluttede dommeren, at alle tre skulle fængsles i foreløbigt ni dage. Trioen er alle belagt med navneforbud.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er sagen ikke direkte bande-relateret.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen