Tre gådefulde sager: Morten, Michal og Pat Louisa er sporløst forsvundet

Morten tog toget i den forkerte retning, Michal forsvandt på en bytur, og Pat Louisa blev sidst set kort efter jul

Morten, Michal og Louisa Pat er sporløst forsvundet. Politi/privatfotos
Morten, Michal og Louisa Pat er sporløst forsvundet. Politi/privatfotos

Mens Østjyllands Politi i øjeblikket forsøger at finde den 24-årige Nick Langkjær Hansen, der i weekenden forsvandt efter en bytur i Aarhus, leder deres kolleger i flere af landets politikredse fortsat efter svar i tre andre forsvindingssager.

De seneste måneder er to mænd og en kvinde sporløst forsvundet, og trods omfattende efterforsknings-tiltag står deres pårørende stadig uden forklaring på de mystiske forsvindinger.

Kom ikke hjem fra Tivoli

Morten Mortensen tog toget i den forkerte retning, men hvorfor? Politifoto
Morten Mortensen tog toget i den forkerte retning, men hvorfor? Politifoto

En af de forsvundne er den 68-årige Morten Mortensen fra Østerbro, som 20. oktober sidste år aldrig vendte hjem efter en tur i Tivoli med nogle venner.

Det sidste livstegn fra Morten Mortensen er fra overvågningen på Glostrup station, hvor han samme aften ankom med B-toget fra Københavns Hovedbanegård. Den 68-årige havde derfor taget toget i modsat retning af den, han skulle være kørt for at komme til hjemmet i Østerbro.

- Vi kan konstatere fra overvågning, at han står af på stationen, og ikke kommer tilbage igen. Han har heller ikke taget nogle busser der fra, og vi har haft fat i et hav af taxaselskaber, som heller ikke har kørt med ham, siger efterforskningsleder Sune Christensen fra Københavns Politi. 

Politiet har i den forbindelse også haft kontakt til køretjenesten Uber, der også kan afvise, at den 68-årige kørte med en af deres chauffører. Heller ikke overvågning fra området, kortoplysninger og mobil-data har givet politiet et spor af, hvor Morten Mortensen er forsvundet hen.

- Sporet af ham stopper simpelthen på Glostrup station. Vi aner ikke, hvad der er sket. Det bedste bud er, at han har fået et slagtilfælde eller ildebefindende, siger Sune Christensen.

Morten Mortensen er dårligt gående, og derfor var teorien i starten, at han ikke kunne have nået så langt fra Glostrup station

- Men i den forbindelse har vi haft fat i en retsmediciner, som siger, at hvis der er tale om et slagtilfælde, så kan det påvirke hjernen så meget, at man ikke kan mærke smerter og dermed bare kan gå, siger Sune Christensen, som understreger, at teorien blot er et kvalificeret gæt.

Ifølge politiet tyder intet på, at den 68-årige er forsvundet af fri vilje, og Morten Mortensen er derfor nu efterlyst i EU- og Interpol-samarbejdet.

Sidst set kort efter jul

Mangali Pat Louisa Mfeketo, kaldet Pat, bor i Hvalsø, hvor et vidne har set hende kort efter jul. Politifoto.
Mangali Pat Louisa Mfeketo, kaldet Pat, bor i Hvalsø, hvor et vidne har set hende kort efter jul. Politifoto.

Blev set kort efter jul
I Midt- og Vestsjællands Politi undrer man sig over, hvad der er sket med den 49-årige Mangali Louisa Pat Mfeketo.

Kvinden, der har sydafrikanske rødder og bor alene i en lejlighed i Hvalsø, er sidst set kort efter jul. 

Siden har der ikke været nogen former for livstegn, ej heller har hun hævet penge eller talt i sin mobiltelefon, viser efterforskningen.

- Vi er i den grad bekymret, siger Carsten Andersen, kommunikationsansvarlig hos politiet.

Politiet har flere gange bedt om offentlighedens hjælp til at finde Mangali Louisa Pat Mfeketo.

Kom fra toget

Et vidne har meldt sig og erindrer at have set kvinden, der blot bliver kaldt Pat , enten den 27. eller den 28. december ved 18' tiden i Hvalsø, hvor det så ud, som om hun kom fra toget.

Men hvem har set hende derefter? spørger politiet.

Den nu forsvundne kvinde færdedes en del i Roskilde og tog ofte toget mellem Roskilde og Hvalsø. Hun er ikke psykisk syg og har ikke før været forsvundet.

- Vi har gjort, hvad vi kunne for at finde hende, og vil meget gerne høre fra folk, som kan hjælpe os i sagen, siger Carsten Andersen.

Forsvandt i nattelivet

28-årige Michal Piotr Sech efterlyses af Sydøstjyllands Politi. Den unge mand af polsk afstamning taler dansk og er sidst set i Fredericia by natten til i søndags. Politifoto
28-årige Michal Piotr Sech efterlyses af Sydøstjyllands Politi. Den unge mand af polsk afstamning taler dansk og er sidst set i Fredericia by natten til i søndags. Politifoto

I Sydøstjylland leder politiet i øjeblikket efter den 28-årige Michal Piotr Sech, som forsvandt efter en tur i nattelivet i Fredericia 15. januar.

Den 28-årige er oprindelig fra Polen, men har boet i Danmark de sidste mange år. Han blev sidst set klokken ca. 2.30 ved krydset i Prinsessegade/Sjællandsgade. Siden har hjemmeværnet og politiets hunde og dykkere forgæves forsøgt at finde den unge mand.

Ifølge venner havde Michal Sech formentlig to mobiler på sig, da han forsvandt.

- Men de har ikke ført os nærmere en opklaring, for signalet forsvinder kort efter han selv gør, siger politikommissær Uffe Villumsen. 

Ifølge politiet blev den 28-årige separeret fra sine kammerater i byen. Efterforskningen viser, at han hverken har benyttet sit dankort eller taget en taxa fra stedet.

- Men vi gør alt, hvad vi kan for at kortlægge hans færden, siger politikommissæren. I den forbindelse har politiet fortsat brug for offentlighedens hjælp.

- Vi vil stadig gerne høre fra folk, som har været i kontakt med ham den aftenen eller som har set ham, siger Uffe Villumsen, som også opfordrer borgere i Fredericia om omegn til at tjekke deres haver, udhuse, skure eller garager.

1 af 2 Overvågning viser den 68-årige Morten Mortensen på Glostrup station kort inden han forsvandt. Foto: Politi
2 af 2 Morten, Michal og Louisa Pat er sporløst forsvundet. Politi/privatfotos
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere