Tre jages for groft knivoverfald

Politiet efterlyser mænd, der beskrives som østeuropæere i sag om vold på Christianshavn

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Politiet efterlyser nu tre mænd, der menes at stå bag et groft knivoverfald, der udspandt sig 12. august ved 06-tiden om morgenen i Dronningensgade på Christianshavn.

Det skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse.

'Gerningsmændene henvendte sig til to mænd, som gik på Dronningensgade, og spurgte på gebrokkent engelsk, om de havde stoffer. Det svarede mændene nej til og gik videre, men kort efter overfaldt gerningsmand A den ene af mændene og stak ham med en kniv. Stikket var så dybt, at offeret har været i livsfare,' lyder det i pressemeddelelsen.

De tre gerningsmænd beskrives således:

A: Mand, cirka 35 år, mindst 190 cm, kraftig af bygning, østeuropæisk af udseende, muligvis fra Balkan, mørkt hår med sideskæg, iført en mørk hættetrøje med hvidt/gråt/sort mønster. Han havde en mørk stemme og talte engelsk med kraftig østeuropæisk accent.

 B:  Mand, cirka 30-35 år, ca. 190-200 cm, spinkel/ranglet af bygning, østeuropæisk af udsende, muligvis fra Balkan, fuldskæg. Han talte gebrokkent engelsk.

 C: Mand, cirka 30-35 år, ca. 190 cm, spinkel/ranglet af bygning, østeuropæisk af udseende, muligvis fra Balkan, fuldskæg, iført sweatshirt.

Efter overfaldet løb gerningsmand A mod Sankt Annæ Gade, mens de to andre løb i retning af Christiania.

Oplysninger i sagen kan rettes til Københavns Politi på telefon 114.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere