Tre køer trafikdræbt: Politiet er ved at rydde op

To biler ramte tre kreaturer i Nordjylland, hvorefter alle køerne døde. Der en ingen alvorlig personskade på bilisterne

Her er en af de biler, som kørte frontalt ind i en ko i Nordjylland. Foto: René Schütze
Her er en af de biler, som kørte frontalt ind i en ko i Nordjylland. Foto: René Schütze

Tidligt fredag morgen ringede en kvinde ind til Nordjyllands Politi. Hun havde lige påkørt en ko.

Det samme havde en anden bilist, og flere køer rendte rundt på vejen ved Østervrå.

- Vi har to biler, som har ramt tre køer, som alle er døde. Bilisterne har ikke livstruende skader, men den ene bil kan da ikke køre fra stedet. Den holder midt ude på vejen, siger vagtchef Poul Badsberg til Ekstra Bladet.

 

Ulykkerne skete på Mylundvej og Brønderslevvej, hvor der nu er farbart igen, efter at der var spærret mellem Jerslev og Østervrå i e tidligere morgentimer.

Politiet er på stedet sammen med køernes ejer, som er i gang med at fange dem ind. Man advarer derfor om de 'løse kreaturer i området'.

Det er uvist, hvordan køerne havnede på kørebanen.

 

En borger ringede ind klokken 5.03 om de løse køer, og kvinden som påkørte dem ringede selv klokken 5.28.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere