Tre løslades i en sag om våben til terror

To personer varetægtsfængsles, mens tre løslades

I alt seks personer er blevet varetægtsfængslede i terrorsagen. Hvad ved vi om dem og om sigtelserne? Ekstra Bladets kriminalredaktør Mette Fleckner giver et overblik fredag middag. Producer: Lasse Brøndal

Tre løslades og to varetægtsfængsles i en sag om våben til terror. Det sker i Københavns Byret fredag.

Dommeren i sagen har begrundet med, at der er stor mistanke mod to mænd. De sigtes begge for at have forsøgt at finansiere og købe pistoler.

Til gengæld er tre personer blevet løsladt, da man ikke har fundet samme mistanke som ved de to sigtede mænd.

Derimod varetægtsfængsles to mænd frem til 8. januar. De to fængslede er henholdsvis 24 og 25 år. De løsladte er en kvinde på 28 samt to mænd på 26 og 21 år.

Alle fem var blandt de 21 anholdte under den storstilede politiaktion onsdag. Torsdag blev tre andre varetægtsfængslet på mistanke om, at de ville fremstille en eller flere bomber og foretage en eller flere terrorhandlinger.

Krimi Her er de fængslede i terrorsagen