Tre mænd myrdede skønhedsdronning brutalt: Her er deres dom

Tre mænd er blevet dømt til flere årtier bag tremmer for dobbeltmordet på den smukke Monica Spear og hendes mand

Den 29-årige Monica Spear blev brutalt skudt ned sammen med sin mand i 2014. Nu har de tre sidste gerningsmænd fået deres dom. (Arkivfoto: AP)
Den 29-årige Monica Spear blev brutalt skudt ned sammen med sin mand i 2014. Nu har de tre sidste gerningsmænd fået deres dom. (Arkivfoto: AP)

Tre mænd sigtet for mordet på den 29-årige venezuelanske tidligere skønhedsdronning Monica Spear og hendes mand Thomas Henry Berry, har netop fået deres dom. Alle tre blev dømt til fængsel i 30 år. Det skriver The Journal.

Se også: Brutalt drab på skønhedsdronning: Syv er nu anholdt

Nedskydningen af manden og Monica Spear, som i 2004 blev kåret som Venezuelas smukkeste kvinde, skete, da parret i 2014 blev udsat for et bevæbnet røveri ved en vej, hvor deres bil var brudt sammen. Mens parret var ved at få hjælp, åbnede en gruppe personer ild mod dem. Kuglerne endte med at koste dem livet. Også parrets dengang fem år gamle datter blev ramt af skud, men hun overlevede.

Se også: Præsident: Lejemordere dræbte skønhed

Syv personer blev efterfølgende anholdt i sagen, og to drenge på 15 og 17 år blev sidste år dømt til hver fire år i fængsel. Tre andre unge mænd fik alle mellem 24 og 26 år bag tremmer, og nu har de to sidste to gerningsmænd altså også modtaget en fængselsdom. I samme forbindelse er en kvinde desuden blevet idømt ti år i fængsel for røveri.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere