Tre mænd sigtet for voldtægt mod 14-årig pige

Tre mænd i 40'erne er sigtet for at have forbrudt sig seksuelt mod en mindreårig pige

Tre mænd blev onsdag aften anholdt i Aulum ved Herning.

De er sigtet for seksuelle forbrydelser mod en mindreårig pige, skriver TV Midtvest.

Politiet modtog anmeldelsen onsdag eftermiddag omkring klokken 15.30, oplyser Lokalpolitiet i Herning til Ekstra Bladet.

- Vi fik i går eftermiddags en anmeldelse om, at en 14-årig pige var blevet udsat for voldtægt på en privatadresse i Aulum. Vi indledte en efterforskning, som førte til, at vi kunne anholde tre mænd i Aulum, fortæller politiets pressevagt.

De tre anholdte er henholdsvis 43 år, 44 år og 48 år.

Fremstilles i grundlovsforhør

Politiet kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse yderligere om de anholdtes identitet, eller om de kender den 14-årige pige.

Til TV Midtvest fortæller politikommissær ved den lokale efterforskning i Herning, at pigen får hjælp fra sociale myndigheder. Hun vil blive videoafhørt torsdag formiddag.

De vil blive fremstillet i et grundlovsforhør senere i dag.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere