Tre omkommet efter tragisk jolle-uheld

To mænd og en kvinde er fredag omkommet i en tragisk ulykke i en jolle nord for Ilulissat på Grønland

Dreng overlever tragisk jolle-uheld på Grønland. Tre mister livet. Foto: Martin Lehmann/POLFOTO
Dreng overlever tragisk jolle-uheld på Grønland. Tre mister livet. Foto: Martin Lehmann/POLFOTO

Fredag klokken 13.02 modtager politiet en anmeldelse fra en lystsejler, som over radioen havde fået et opkald fra en dreng, der fortæller, at han og tre andre har været ude for en ulykke i deres jolle nord for Ilulissat på Grønland.

Det skriver det grønlandske medie, Sermitsiaq.

Problemer med motoren
Drengen fortæller, at da med jollen sejlede på et isskosse (tyk flage af is, der flyder på vandet, red.), og at motoren dernæst ikke kunne starte. Sammenstødet med isflagen medførte, at de tre andre ombord i jollen faldt i vandet.

Efter en større eftersøgning fandt politiet frem til drengen omkring klokken halv fem fredag eftermiddag.

Kun to er fundet
Efter lokaliseringen af drengen fandt søværnets Lynx helikopter senere på aftenen liget af den ene af mændene og kvinden. De lå begge i vandet omkring ulykkesstedet.

Omkring midnat fredag indstillede politiet eftersøgningen efter den sidste mand, der var ombord på jollen. Det oplyser politiets regionsleder Johan Davidsen, til Sermitsiaq. Politiet formoder, at manden ligeledes er omkommet.

De pårørende er underrettet.

Ekstra Bladet arbejder på at få en kommentar fra det grønlandske politi.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere